Annonce

Annonce

Svar: Hvordan ser vores dagsplan ud?


5. marts 2019

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dagsrytme - og ja, det ser meget fint og aldersvarende ud i forhold til, at jeres datter nu er 8 måneder gammel.

De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen begynde at trives med 3 amninger/flasker i døgnet. Og jeg anbefaler ofte, at disse ligge før middagslur, aften og sen aften. De kan dog også sagtens ligge før middagslur, aften og en gang i løbet af natten, og ud fra din dagsplan så tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kan bibeholde amningen om natten kl 02, når hun vågner og melder sig sig - og så forsøge at trappe ud af amningen kl 05. Det vil normalt være passende at springe den tidlige morgenamning over og det lyder som om, at den hos jer tager pladsen op for morgengrøden. Derfor er det bedre, at hun ammes kl 02 og starter dagen med grød i stedet for mælk :)

Det lyder rigtig fint, at hun både spiser grød, mos, og også mad i stykker - hun spiser nu små bidder af en bolle, rugbrødshapsere og spiser også grøntsager, æg osv. som hun selv kan sidde og gumle på. Du tilbyder også kød, leverpostej, ost og lignende, og det er super godt. Det lyder som om, at hun spiser lidt fra alle fødevaregrupper.

Det vil være rigtig godt, at du stadig bruger modermælkserstatning i hendes hjemmelade grød, ligesom det er fint, at du også supplerer med en flaske om ...


Annonce

... aftenen. Det vil naturligt være med til at energiberige maden ekstra og også øge hendes jernindtag. Det kan være en god idé at tilbyde frugt som supplement til grød, da det kan øge jernoptagelsen. Jeg kan se ud af din dagsplan at hun tilbydes frugt til mellemmåltiderne og det er rigtig fint.

Tykmælk og lignende surmælksprodukter anbefales først fra 9 måneders alderen. Her kan gives 50 ml stigende til 100 ml ved 1 års alderen... :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Husk også at tilbyde hende fisk af forskellige slags. Fisk er en vigtig kilde til de essentielle fedtstoffer og d-vitamin. Omega-3, som hun f.eks. får via fisk, har stor betydning for den neurologiske udvikling og det skærper indlæringsevnen. Fisk kan gives som smørbart pålæg f.eks. makrel, torskerogn, sildepostej, laksemousse og lignende. Det kan også spises som aftensmad - stegt på panden eller bagt i ovnen.

Jeres rytme ser rigtig fin og alderssvarende ud, og rytmen vil sandsynligvis også passe rigtig godt til den rytme, som hun senere forventes at skulle have, når hun starter i dagpleje eller vuggestue :) Måden du putter hende på lyder rigtig godt. Hun lyder tryg ved at komme i seng og tryg ved søvnen og det er rigtig dejligt, at du kan lægge hende og hun efter få minutter, selv finder ind i søvnen. Krydser fingre for at denne gode gænge fortsætter :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce